INTERNET
Faget internet har til formål, at eleverne lærer at udnytte den store tilgængelighed af informationer, der er til rådighed via internettet. Eleverne lærer at benytte diverse databaser og selv at producere informationer til gavn for andre på nettet. Endvidere er formålet, at eleverne via brug af internettet skaffer sig internationale kontakter og forbindelser.
SPORT
Formålet er at eleverne får en god fysisk kondition. Eleverne skal opleve glæden ved og få lyst til at dyrke idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse. Undervisningen foregår på tværs af klasserne. Der trænes i holdsport og enkeltdiscipliner - med kampe med andre som drivende element.
SANG OG MUSIK
Formålet er, at eleverne kommer til at holde af sang og musik, så de kan udtrykke sig også inden for dette område af livet, individuelt og fælles. Sang og musik til bydes i klub efter skoletid. Endvidere kan der arbejdes med kortræning til årets musikarrangementer.
Endvidere bliver der sunget ved mange fælles situationer.
HJEMKUNDSKAB
Formålet med undervisningen er, at eleverne bliver dygtige til at fremstille sund og velsmagende mad. Desuden undervises i spørgsmål omkring resourcer, miljø, økologi og livskvalitet i forbindelse med maden.


